Fødselsmodning hos Trygt Moderskab er en rolig og nærværende behandling, hvor der er fokus på både fysisk og mental afslapning i de sidste uger af graviditeten.
Mange gravide oplever, at kroppen arbejder på højtryk op til fødslen. Derfor er der fokus på at skabe ro, velvære og de bedste betingelser for, at kroppen kan arbejde naturligt frem mod fødslen.
Behandlingen sammensættes individuelt og kan bestå af en kombination af akupressur, rebozo massage og andre blide teknikker, som understøtter kroppens egne processer. Samtidig får du mulighed for at sætte tempoet ned og give dig selv et velfortjent pusterum inden fødslen.